Forklaring

I kommunikationsloggen kan du se alle beskeder, der er sendt fra OS2valghalla. Det inkluderer både automatisk og manuelt udsendte beskeder.

Du har også mulighed for at se status på afsendelsen: Det vil sige, om de står i kø til afsendelse, om de er afsendt succesfuldt eller om der er fejl. Ved at klikke på beskeden kan du se detaljer om den.

Trin for trin


Trin 1: Tilgå kommunikationslog

Fra forsiden skal du:

  1. Vælge Kommunikation i topmenuen
  2. Klikke på kommunikationslog
Kommunikation - Kommunikationslog


Trin 2: Brug kommunikationsloggen

Kommunikationsloggen er delt op i:

  1. Overbliksbillede
  2. Søgefunktion
  3. Filter

Overbliksbilledet indeholder oplysninger om alle forsendelser Valghalla har foretaget. Hver række svarer til en forsendelse – både dem der er lykkes, fejlet og dem som er i kø.

Søgefunktion

Kommunikation - Kommunikationslog - Overbliksbillede

Trin 2.1: Overbliksbillede

Overbliksbilledet er opdelt i seks kolonner med informationer:

Beskedtype: Beskriver hvilken kanal der er brugt til den pågældende forsendelse.

Udsendelse: Beskriver hvorvidt forsendelsen er sket automatisk eller manuelt.

Modtager: Viser hvem der er modtager af henvendelsen. Ved klik tilgår du deltagerens profil.

Besked: Viser titlen på forsendelsen.

Oprettet den: Dato og klokkeslet for oprettelsen.

Status: Viser om forsendelsen er lykkes, fejlet eller sat i kø. Fejlede vises med rød markering.


Trin 2.2: Søgefunktion og filter

Både søgefunktion og filter kan hjælpe til at navigere i overbliksbilledet.

Søgefunktionen: Søger i både modtager- og beskedkolonnen. Du kan finde forsendelser til en specifik modtager eller med samme titel.

Filter: Kan sortere mellem forsendelser der er lykkes og dem der er fejlet.


Trin 3: Se detaljer om en besked

Du kan se alle detaljer om en besked:

  1. Klik på det ord, der står ud for en besked i kolonnen "Status"
    1. Ord kan være Succes, Afventer og Fejl

Eksempler på fejlbeskeder:

  • Deltager kan ikke modtage Digital Post:
    "Message":"Participant does not have Digital Post"
  • Der er ikke oprettet en mailadresse på deltageren:
    "Message":"Participant does not have email yet"
Eksempler på fejlbeskeder

This site uses Just the Docs, a documentation theme for Jekyll.