Forklaring

Beskedskabeloner benyttes til at styre den automatiske kommunikation, som OS2valghalla sender til deltagerne. Det er fx invitation til en opgave og bekræftelse på en tilmelding.

OS2valghalla kommer med en række standardskabeloner, som ikke kan slettes, fordi de benyttes til at sikre, at den automatiske kommunikation fungerer som forventet. Du kan dog godt redigere disse skabeloner, så de passer til jeres kommune.

Du kan også tilføje skabeloner for beskeder, som bruges flere gange til ad hoc udsending - fx beskeder om evaluering efter valget.

OBS!

Valghalla anvender fiktive data fra Korsbæk kommune i preview til at udfylde de steder, hvor du har brugt tokens. Det er altså ikke jeres egne data, der udskiftes med, når du skal se et preview.

Trin for trin


Trin 1: Administration af beskedskabeloner

Fra forsiden skal du:

  1. Vælge Kommunikation i topmenuen
  2. Klik på Beskedskabeloner
Kommunikation - beskedskabeloner


Trin 2: Opret beskedskabelon

Når du skal oprette en ny skabelon skal du vælge Opret beskedskabelon øverst til højre

Trin 2.1: Titel og type
  1. Udfyld titel til internt brug og vælg skabelontypen
  2. Vælg Næste
Kommunikation - opret beskedskabelon
Trin 2.2: Udfyld indhold i beskeden

På denne side skal du udfylde indholdet i beskeden, der sendes ud.

  1. Emne er den tekst, der bliver indsat i fx emnelinjen på e-mails
  2. Indhold udfyldes med selve beskeden
    • Vær opmærksom på de muligheder, der er for at flette indhold fra OS2valghalla ind via Token listen under indholdsfeltet.
    • Se evt. nogle af de standardskabeloner, der er oprettet i OS2valghalla for inspiration
  3. Vedhæft filer-funktionen kan anvendes til at vedhæfte vejledninger til opgaver eller lign. standardmateriale, der skal udsendes sammen med beskeden.
  4. Vælg Næste
Kommunikation - opret beskedskabelon - indhold
Trin 2.3: Se hvordan din besked ser ud

OBS Valghalla anvender fiktive data fra Korsbæk kommune til at udfylde de steder, hvor du har brugt Tokens.

Du kan nu se, hvordan din beskedskabelon ser ud med det indhold, du har udfyldt.

  1. Hvis du er tilfreds med beskedskabelonen, vælger du OK nederst
  2. Hvis du ønsker at ændre noget, kan du vælge Tilbage nederst og foretage dine ændringer, inden du godkender

Skabelonen kan altid redigeres efterfølgende.

Kommunikation - opret beskedskabelon - preview


Trin 3: Rediger eller slet beskedskabelon
  1. Klik på Skraldespanden for at slette en beskedskabelon
  2. Klik på Blyanten for at redigere en beskedskabelon
Kommunikation - rediger eller slet


Trin 4: Søg efter beskedskabelon

Du kan søge på titlen i listen over beskedskabeloner.

Listen vil automatisk begynde at afspejle det indhold, du skriver i søgefeltet.

Kommunikation - beskedskabeloner - søg


Trin 5: Filtrer listen

Du kan vælge at filtrere listen efter Skabelontype. Der kan vælges Digital Post, E-mail eller SMS.

Du finder filterfunktion over listen med beskedskabeloner i billedets højre side.

Kommunikation - beskedskabeloner - filter

This site uses Just the Docs, a documentation theme for Jekyll.